CCS 900 Ultro Discussion System

CO_CCS900_AP_Business_540x156.jpg
CCS 900 Ultro Discussion System har nye design egenskaber og ekstra funktioner som fx den patentanmeldte “Possible-To-Speak”-indikator. Systemet er designet og udviklet af Bosch-eksperter i Europa; det gør styring af møder lettere og giver deltagerne mulighed for at optage indlæggene digital via MP3.

Innovation

En kompakt og komplet mødeløsning
Hvert system omfatter en styreenhed (Control Unit – CU) som er tilsluttet et antal enheder til brug for deltagere og mødeleder (chair). Den avancerede CU er forsynet med en optager, en let aflæselig LCD-skærm samt en SD-kortholder til optagelse.

Innovativt og autentisk design
CCS 900 Ultro Discussion Unit har fremragende ergonomi, forbedrede akustiske karakteristika og et design, som passer ind i ethvert interiør – fra nye ultramoderne bygninger til traditionelle, til hundrede år gamle strukturer. Den kombinerer fremragende akustik, overlegent komponentdesign og intuitiv brug med iøjnefaldende æstetisk kvalitet.

Unik patentanmeldt “Possible-To-Speak”-indikator
“Possible-To-Speak”-indikatoren giver deltagerne visuel indikation, når deres mikrofon er fri. Afhængig af den valgte CU-tilstand kan op til fire deltagere koble deres mikrofon til samtidigt. Under mødet vil “Possible-To-Speak”-indikatoren på hver af deltagernes enhed vise en af tre muligheder: rød, hvid eller slukket.

Fremragende talegengivelse med undertrykkelse af akustisk feedback
Brug af ægte DAFS (Digital Acoustic Feedback Suppressor) sikrer fornem gengivelse af tale. Teknologien anvender DSP-funktioner (Digital Signal Processing) udviklet af Bosch til at balancere lydtryksniveauer og systemforstærkning ud over almindelige feedback-grænser. Resultatet er, at brugerne kan skrue lydstyrken op til et højere niveau end ellers uden at risikere feedback eller hylende mikrofon.

Fordele

Komplet diskussionsstyring
CCS 900 Ultro giver mødelederen mulighed for at styre og optage forhandlingerne. Mødelederens enhed har en prioritetsknap med afbrydertone, som kan bruges til at dæmpe deltagernes mikrofoner. Desuden kan der leveres ekstra mikrofoner og andet udstyr.

Plug-and-play diskussionssystem
Da CCS 900 Ultro er et plug-and-play, alt-i-et diskussionssystem kræver den ingen uddannelse eller operatør. Alle kan straks gå i gang med at anvende systemet. Styreenhedens display er sproguafhængigt og mikrofontilstand og lydstyrke kan justeres med drejeknapper på enheden.

Indbygget digital (MP3) optagelse og afspilning på udskiftelige SD-kort
Mødelederen kan optage op til 64 timers diskussion digitalt på et 2 GB SD-kort, som kan afspilles på de fleste MP-afspillere. Når det er på tide at indsætte et nyt SD-kort, vil den patentanmeldte optagebuffer gemme op til 60 sekunder af den igangværende diskussion, så der er tid til at skifte kort uden tab af data. CCS 900 Ultro har forskellige afspilningsmuligheder med fx tidligere segmenter optaget tidligere, baggrundsmusik eller meddelelser og taler, som er optaget på forhånd.

Fremtidssikret systemudvidelse
Ekstra funktioner, elegant design, fremragende pris/ydelsesforhold og innovativ teknologi gør CCS 900 Ultro systemet til noget helt specielt. Systemet er udviklet til at kunne udbygges i fremtiden med mulighed for at tilføje en lang række ekstra udstyr og hjælpeenheder som fx et tolkesystem, sprogdistribuering, højttalersystem og et interface til tele/video-konferencer.

Egenskaber

  • Avanceret akustisk design med attraktivt udseende og lækker finish
  • Unik, patentanmeldt “Possible-To-Speak”-indikator
  • Fremragende talegengivelse med ægte Bosch DAFS-teknologi
  • Indbygget optagebuffer og indbygget digital (MP3) optagelse og afspilning
  • Sparer på hukommelsen i SD-kortet ved kun at optage, når mikrofonen modtager audio
  • Sproguafhængig LCD-brugergrænseflade
  • Fuld diskussionsstyring med fire forskellige tilstande
  • Yderst fleksibelt og brugertilpasseligt system, som kan styre op til 150 enheder
  • Nem plug-and-play-installation: 1-kabeltilslutning med daisy-chain
  • Nem betjening; kræver ikke en operatør

Anvendelser

Det ideelle diskussionssystem…
CCS 900 Ultro Discussion System er ideel til mindre-til-mellemstore mødeområder som fx rådhuse, lokale indkøbscentre og retssale. CCS 900 Ultro er en fleksibel løsning til denne type mødesteder og gør det nemt at afholde møder uden en operatør. Mødelederen kan styre diskussionen, give enkelte deltagere taleadgang eller lade flere deltagere tage mikrofonen samtidigt. Deltagerne får via en LED besked om, hvornår de må tale.
… med plads til vækst
CCS 900 Ultro Discussion System er en fremragende base for mellemstore anvendelser i fx internationale virksomheder og konferencecentre. Det kan nemt optage en hel konference eller event med henblik på nøjagtige referater og arkivering. Det kan nemt integreres med Bosch Integrus Digital Infrared Language Distribution System.
Der er en række integrationsmuligheder som fx en Bosch håndholdt mikrofon til talere eller til præsentationer. Ved at anvende et interface til tele-/videokonferencer kan to geografisk adskilte lokaler forbindes med hinanden.